Om mig

Min faglige baggrund:

  • Uddannet psykolog (cand. psych.) på Københavns Universitet i 1995
  • Autoriseret psykolog i 1999
  • Specialist og supervisor i klinisk neuropsykologi for voksne
  • 1-årig efteruddannelse i kognitiv terapi og kurser i eksistentiel psykologi og ACT.

Jeg har mere end 20 års erfaring indenfor hjerneskade- og demensområdet igennem mange års ansættelse på hospitalsafdelinger (afdelinger for hjerne- og nervesygdomme og psykiatrisk afdeling) samt på rehabiliteringscentre for personer med hjerneskade.

Jeg arbejder 3 dage om ugen som neuropsykolog på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet og resten af tiden som privatpraktiserende.


Vision:

Når man får livet med en hjerneskade eller en demenssygdom tæt på, er der mange ting, man skal vænne sig til og forsøge at forstå for at kunne klare den ændrede situation bedst muligt. Det gælder både den person, der får sygdommen, og familiemedlemmer.

Forholdet til ens nærmeste kan komme på prøve og her kan viden om neuropsykologi og hjernens ændrede tilstand være nyttig at kende til for at forstå de ændringer, der er sket. Desuden kan der komme mange følelser i spil, som man kan have brug for støtte til at tage hånd om. Det er ofte svært at erkende og acceptere de ændringer, som sygdommen har medført.

Det er disse udfordringer jeg gerne vil hjælpe dig med at klare og forstå bedre. Måske har du bare brug for en enkelt samtale for at komme godt videre eller måske har du brug for flere samtaler – alene og/eller sammen med dit familiemedlem.

Logo Dansk Psykolog Forening

Neuropsykolog på Frederiksberg. Neuropsykolog på Frederiksberg